Løbebriller

Løbebriller er et komplekst emne at berøre, da der er et hav af forhold, som spiller ind på hvilken model du bør vælge. Ergonomi, pasform, materiale, selve linserne og vægten er de mest essentielle, men andre forhold kan også påvirke din specifikke situation. Vi vil kigge nærmere på nogle af forholdene herunder, så du ved hvor du skal starte, når du leder efter de perfekte løbebriller til såvel sommer som vinter. 

Ergonomi og Pasform – brillerne skal sidde tæt  

Sportsbriller skal typisk smyge sig omkring dit hoved, da de selvsagt skal fungere som et værn imod diverse gener og samtidig være en del af din aerodynamiske påklædning. Det samme gør sig gældende med løbebriller, der dog ikke skal være nær så tætsiddende som for eksempel cykelbriller, men stadig sidde godt fast på dit hoved.  

Et sæt løbebriller skal blandt andet holde vind, insekter, støv og andre fremmedlegemer væk fra øjnene, så du altid har et klart og skarpt syn.

Materiale – acetat fungerer til brillestellet 

Der bliver lavet brillestel i mange materialer i dag, heriblandt acetat, metal, titanium og træ. Når det kommer til løbebriller, vil vi anbefale førstnævnte, da det er et super let og nemt materiale at arbejde med. Fleksibiliteten er helt i top, hvilket selvsagt er enormt vigtigt, når du dyrker sport. Desuden er acetat meget skridsikkert, og hjælper dermed til at brillerne holdes på plads – selv når du sveder!

Valg af linser – køb gerne to forskellige 

Linserne er naturligvis alfa og omega, når du vælger løbebriller. Det kan være en fordel, at investere i to sæt linser, som kan skiftes efter behag. Vejr- og lysforholdene er således meget forskellige fra løbeperiode til løbeperiode, hvorfor det kan være rart at have noget at vælge imellem. Derfor anbefales det at du har en linse til solvejr og en linse til gråvejr. 

Nu er du klædt på til at indlede jagten på dine nye løbebriller i sortimentet på Heiko by Heiko. Vi har mange af de allerstørste producenter i vores støt voksende udvalg, som bare venter på at blive udforsket af dig!